Tirsdag d. 14. januar 2020, Kl. 14:00 til kl. 16:30

Den nationale kamp bliver ofte fremstillet som et langt sønderjysk kaffebord med fællessange fra den blå sangbog, opildnende taler og fantasifulde måder at drille preusserne på. Men der var ikke kun fællesskab og kampmod. Der var også interne stridigheder, der forstyrrede kampen - og overgreb fra det preussiske styre, der kunne stække både mod og kamplyst. 

   At den nationale kamp var nødvendig var alle dansksindede enige om - og ”Slesvigs land genvundet! Det er kampens mål,” var man også enige om. Eller var man? Definerede man Slesvig ens og var der andet, der skilte.

 

Med udgangspunkt i hendes to historiske romaner ”Men sko må jeg ha’ – om vandrelærerinden Henriette Gubi,” (udk. 2014 Hovedland) og ”Jens og Marie – en genforeningsroman” (udkommer nov. 2019  Hovedland) vil Linda Lassen komme ind på forskellige aspekter af det arbejde, der blev gjort for at bevare danskheden under fremmed herredømme. 

I ”Men sko må jeg ha’ – Om vandrelærerinden Henriette Gubi” fortæller jeg ”vindernes” historie, om de dansksindede nordslesvigere og deres kamp. I ”Jens og Marie – en genforeningsroman” er det ”tabernes” historie, jeg fokuserer på.

 

Båndene bandt – men ikke alle(s) drømme gik i opfyldelse.

Sted
Storring kirke og konfirmandstuen