×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Torsdag d. 20. februar 2020, kl. 19:00

Gudstjeneste i Skivholme Kirke ved sognepræst Thomas Frøkjær.

Derefter foredrag og musik i sognegården ved komponist og musiker Jens Stage:

Et musikalsk møde med digteren Johannes Jørgensen (1866-1956)

Johannes Jørgensen er en af Danmarks store digtere, som desværre aldrig fik den position, som hans litterære format gjorde ham fortjent til. Alligevel er han den danske forfatter, som næst efter H. C. Andersen har fået sine værker udgivet på flest sprog.

I sine digte mestrede Johannes Jørgensen især gennem sine naturoplevelser at formidle stemninger og følelser videre til læserne. Jens Stage har skrevet musik til 10 af Johannes Jørgensens digte, som han vil synge og spille for os på guitar. Mellem sangene vil Jens Stage fortælle om digterens bemærkelsesværdige liv og vise billeder af hans liv og gerning på Power-Point.

Om Kirkehøjskolen
Kirkehøjskolen er et fælles projekt for alle sognene i Galten-området.

Vi begynder hver gang med en kort gudstjeneste i den tilhørende kirke.

Derefter drikker vi kaffe og hører foredrag.

Vi forventer at kirkehøjskolen varer ca. 2½ time.

Det er gratis at deltage i Kirkehøjskolen, og alle er velkommen.

Man kan deltage i alle arrangementer eller vælge enkelte.

Læs her om alle Kirkehøjskolens arrangementer i sæson 2019-2020.

Medvirkende
Sognepræst Thomas Frøkjær + musiker Jens Stage
Sted Skivholme Kirke + sognegården