Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Helligtrekongersdag

I dag, den 6. januar, er det Helligtrekongersdag. I går aftes var det Helligtrekongersaften. Den sidste aften i denne jul. I Peters Jul fra 1863 hedder det om denne aften:

Her sidde vi ved det lille Bord
Og see, hvor Lysene brænde;
Naar de er slukkede, siger Moer,
At saa er Julen til Ende.

Det er en gammel skik at tænde stearinlys på denne aften, gerne et trearmet Helligtrekongerslys.

I kirken varer julen helt til Helligtrekonger. I gamle dage begyndte julen først efter 4. søndag i advent og varede så frem til Helligtrekonger.

Baggrunden for dagen er beretningen i Matt. 2, 1-2:
Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: »Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham.«

De tre vise mænd omtales traditionelt som konger, men i virkeligheden er der ikke bibelsk belæg for at kalde dem det. I den oprindelige græske tekst kaldes de "magere” (på græsk mágoi).  En mager var en person med særligt kendskab til astrologi og astronomi.

Teksten siger hverken at "de vise" var hellige, eller tre, eller konger! Det har senere tider tildigtet. Forestillingen om, at der skulle være tre, kommer af, at de medbragte tre gaver: guld, røgelse og myrra.

Ifølge en middelalderlig legende hed de hellige tre konger Kasper, Melchior og Balthazar, og de kom fra hver sin verdensdel. Dette blev set som tegn på, at Jesu fødsel gjaldt mennesker i hele verden.

Helligtrekongersfesten kaldes også epifanifesten efter det græske ord epiphanaia, som betyder åbenbaring eller tilsynekomst. På den dag fejrer man, at Jesus blev åbenbaret som hele verdens frelser.

Oprindeligt fejrede man ikke Jesu fødsel adskilt fra epifanifesten. Det var først ved et kirkemøde i år 366, at man besluttede at højtideligholde selve fødslen den 25. december.

I de ortodokse kirker fejres julen stadig den 6. januar.

I Danmark fejres Helligtrekonger ofte ved, at man tænder et Helligtrekongerslys. Det er enten et lys med tre arme og tre væger, en for hver af kongerne, eller tre enkelte lys i en tredelt stage.

I det klassiske Helligtrekongerslys med de tre væger var det tidligere skik at støbe lidt krudt ind i lyset ved vægernes samling. Når lysene brændte ned til krudtet, lød der et lille knald, som markerede afslutningen på julen.

Grundtvigs store salme "Dejlig er den himmel blå" fra 1810, som er en af de mest kendte danske julesalmer overhovedet, er i virkeligheden en Helligtrekongerssalme.

I salmen fortæller Grundtvig historien om de vise mænd fra Østerland, der følger ledestjernen og finder barnet i krybben i Betlehem.  Syng med på nogle af versene  ved at trykke her.