”Kirken den er et gammelt hus, står om end tårnene falde"

Menighedsrådet er i øjeblikket (sommeren 2020) i gang med en større renovering af vores 130-årige kirke i Storring.

Kirken har lidt ondt i det udvendige træværk, så lugerne i klokkerummet er nylig blevet skiftet og de indvendige vægge er ved at blive sat i stand.

Hoveddøren er i en elendig forfatning, men kan ikke repareres, så der kommer en helt ny dør i.

Indvendig i våbenhuset er nogle mursten forvitrede og bliver udskiftet.

Desuden er der råd i de trekantede vinduer på taget så også disse bliver repareret.

Alt i alt er det en større omgang, men vi mener det er rettidig omhu, at det bliver gjort. Vi skal jo passe godt på den gamle dame!