Storring Sogn

     - Skolen

Storring Skole

Skolen i Storring kan dateres tilbage til 1721. Skolen er opført af Frederik IV som en af de over 200 såkaldte rytterskoler.

Der var børn fra Storring, Høver, Galten, Stjær og Søballe som gik i skole hér, indtil der blev oprettet en skole i Galten i 1755 samt en pigeskole i Stjær som blev til en almindelig skole i 1814.

En ryttertavle (som er en mindetavle alle rytterskoler havde) var indmuret over yderdøren og bar - ud over selve teksten - kongens navneciffer og en latinsk hellig skrift som lyder:

I 1721 har jeg grundlagt denne skole ligehad denne 240 skoler i de distrikter, som er oprettet af mig til stadig at underholde 12 ryttereskadroner.

Mindetavlen hænger i dag i Gyvelhøjskolens aula. Selve skolen fungerede til 1962 hvor den blev nedlagt og eleverne blev overflyttet til Gyvelhøjskolen indtil den nuværende Stjær Skole blev bygget i 1981.

Skolestuen i Storring med tilhørende bygninger eksisterer stadig og fungerer i dag som privat bolig.

Ryttertavle

Beretning om Storring Skole

De første skoler i Danmark var de såkaldte Latinskoler der opstod i 1200-tallet i forbindelse med Domkirkerne i de store byer. Disse skolers opgave var at forberede unge mænd til at studere ved universiteterne, fortrinsvis teologi. Latinskolerne var kun for de absolut bedrestilledes børn da almindelige mennesker ikke havde råd til at undvære børnene i det daglige arbejde - og da slet ikke råd til at betale for undervisningen.

Først langt senere, i løbet af 1700-tallet, groede der skoler op rundt omkring for almuens børn, og først med Skoleanordningen af 1814 kom det danske skolevæsen ind i faste rammer.

Første gang vi møder Storring skole i de skriftlige kilder er dog allerede i året 1661, hvor der i ”Framlev Herredsbog” er et afsnit der blandt andet omhandler Degnens indkomst : (citat)

”Degnen som betjener disse 3 sogne (Storring/Høver, Stjær, Galten) går om løverdagen fra Aarhus skole op 2 store miil. – og senere – Det huus han påbor er opført af præsten og bymændene til at holde Danske skole udi” (citat slut) Underskrevet Niels Matsøn Fog, 1661.(sognepræsten)

Der er altså tale om en såkaldt ”løbedegn”, formentlig en discipel fra Aarhus latinskole der for at tjene lidt til studierne var Degn – altså kirkesanger – i de tre sogne. Da han overnatter i det hus der er opført til at holde skole i, kan man næsten gå ud fra at han som en del af aftalen også skulle undervise børnene i den tid han var her. Da han kun var her lørdag og søndag, må det have foregået lørdag eftermiddag og eventuelt søndag efter gudstjenesten. Undervisningen på den tid bestod udelukkende i Kristendomsundervisning , sikkert Luthers lille Katekismus, bibelhistorie og salmevers. Det kan i dag synes at være en fattig skolegang men var dog et stort spring fra ingenting.

Grunden til at netop 1661 er året hvor Storringpræsten og bymændene tager dette første spæde skridt, skal måske søges i at der her i året efter Svenskekrigene gik en bølge af fornyelse og vilje til genrejsning over landet. Landet var simpelthen forarmet og udplyndret efter 4 års krig. Vi husker sikkert alle fra vores skoleundervisning? 1. svenskekrig 1657 – 58 hvor svenskerne gik over de tilfrosne bælter, og 2. svenskekrig med belejringen af København. Ikke blot havde vi mistet Skåne, Halland og store dele af Norge, men hele befolkningen var udsultet og forarmet og meget var ødelagt. Der var virkelig brug for genrejsning, og Kongen Frederik III tog fat på en gennemgribende reorganisering af landet. Det ser ud til at det også har smittet af helt herud til Storring.

De første lærere i Storring kender vi ikke meget til. Niels Kristensen skriver i ”Årbøger for historisk samfund - Århus amt 1936” :

”Den ældste mig bekendte Sognedegn i Storring, Stjær og Galten sogne hed Herluf Madsen (1680 – 1714).” Om han også var skoleholder vides ikke men da der jo som vi har set var en skole i byen er der vel en vis sandsynlighed for at han også underviste børnene.

Fra 1714 til 1761 var Søren Lovmand skoleholder i Storring. Han blev således den første skoleholder ved den rytterskole som Frederik IV oprettede i 1721. I alt oprettedes i de år 240 rytterskoler i de 12 rytterdistrikter rundt om i landet. Storring hørte under Skanderborg rytterdistrikt. Dette har ganske givet været et betydeligt skridt fremad, da skolen nu kom ind i mere faste rammer.

Skolebygningen ligger der endnu som det første hus på venstre hånd når man kommer fra Galten, men naturligvis må man forestille sig at den er lavet om og forandret meget i de ca. 250 år den fungerede som skole. Skolen har matrikel nr. 2 og har haft et tilliggende på omkring 6 tdr. land agerjord. Degnen hentede en stor del af sit udkomme fra driften af skolelodden. Derudover modtog han nøje fastsatte ydelser fra bymændene, bl.a. brænde, æg. (Se senere).

Da skolen blev nedlagt i 1962 flyttede man Ryttertavlen, der sad indemuret i skolens østgavl, over i aulaen på Gyvelhøjskolen hvor børnene fra Storring nu skulle høre til.

Niels Hinderup er den næste skoleholder i Storring (1761 – 1776). Det eneste vi ved om ham er det som sognepræsten skrev om ham i kirkebogen ”Hans vandel var plump, hans liv ugudeligt og meget brødefuldt”. Det var jo en hård dom, og man kan jo nok forestille sig at de to ikke har været de bedste venner og hvordan samarbejdet i kirken og skolen har været kan man jo kun gisne om. Der er da også en senere præst der har tilføjet: ”Dømmer ikke, at I ikke skulle dømmes. Luk. 6,37.”

Fra 1776 til 1818 hedder skoleholderen Jacob Fulling. Der står om ham at ”han virkede som degn og skoleholder til sin død d. 21 sept. 1818 trofast og samvittighedsfuldt i 42 år. Han var da en meget gammel mand, hædret og æret af alle”. Det er sikkert også rigtigt hvis man gætter på at skolebørnene har længtes efter at få en ny lærer!.

I 1814 skete der igen noget nyt og positivt for skolevæsenet. Da trådte den såkaldte Skoleanordning af 29 juli 1814 i kraft. Denne skoleanordning betød bl.a. bedre forhold for lærerne, bedre og mere tidssvarende bygninger og faste rammer for undervisningen.

Lad mig igen citere Niels Kristensen :” I 1721 opførtes en af Frederik IV’s skoler i Storring; over dens indgang blev indsat en sten med Fr. Rostgaards bekendte vers. Den afgav indtil 1814 skolelokale og beboelse for skoleholderen og hans familie og rummede tærskelo og fæhus. Som løn blev der tillagt skoleholderen en liden have, 6 tdr. land græsningsjord, 237 lispund hø, 237 lispund halm, brændsel samt en pengeløn på 5 1/2 td. Degnekorn, 7 Rdl.3 sk. I offer samt 45 Lisp. Nannestbrød, 35 snese nannestæg og 18 1/2stk nannestgæs.

I denne ”Kgl. Funderede skole” blev samtlige børn i hele skoledistriktet – Storring, Høver, Stjær, Galten og Søballe undervist, indtil den af ægteparret Buchwald funderede skole i Galten og den af bymændene i Stjær oprettede pigeskole trådte i virksomhed ca. 1755. Ellers sker der ingen nævneværdige forandringer før 1814.

I kraft af skoleanordningen af 1814, der betegner et vendepunkt i den danske almueskoles historie, blev der i Storring, Stjær, Galten sogne nedsat en skolekommission der udarbejdede et forslag til nyordning af skolevæsenet i de 3 sogne. Efter at såvel Amtsskoledirektionen som kancelliet havde approberet forslaget, blev det gamle skoledistrikt delt i 3 med skoler i Storring, Stjær og Galten. Storring skoledistrikt kom til at omfatte Storring, Høver og Gammelgaard, i alt 108 tdr. hartkorn og et børnetal på 89”.

Allerede i 1828 blev der bygget en skole i Høver da der var for langt for børnene at gå til Storring.

Skolen i Storring blev udvidet med et udhus til stald og lade, så der for fremtiden kun skulle være plads til skolestue og lærerbolig i skolehuset. Der er altså sket store forandringer.

Efter Jacob Fulling går embedet så at sige i arv fra fader til søn, idet Hans Fulling er skolelærer fra 1818 til 1850. De sidste 12 år var han meget svagelig så han fik lov af Amtsskoledirektionen til at holde hjælpelærer.

Efterfølgeren blev Severin Weiersøe der var skolelærer og kirkesanger fra 1850 til 1878. Weiersøe var uddannet på Lyngby seminarium, og var sikkert den første fuldt uddannede lærer i Storring.

Weiersøe var født 11 sep. 1814 i Trabjerg, Borbjerg sogn. Efter sin eksamen var han lærer forskellige steder inden han i 1850 kom til Storring. Weiersøe var en særpræget og levende personlighed som der er der skrevet meget om af forskellige forfattere bl. a. af forfatteren Knud Skytte i Østjysk Hjemstavn 1936.

Fra 1878 til 1887 hed læreren Frederik Ludvig Frederiksen. Om ham står der ikke andet i den gamle skoleprotokol end at han var ”seminarist”.

Ole Petersen Schou var lærer fra 1887 til 1921 - altså i hele 34 år. Han var født i Stavtrup 23 juni 1856 og uddannet på Gedved seminarium i 1875. Han startede sin løbebane på Klank Højskole og var derefter i 3 år hjælpelærer hos Weiersøe de sidste år han var i Storring altså fra 1875 til 1878. Derefter var han 3 ½ år i Adslev og 7 år i Pedholt inden han i 1887 igen kom til Storring. Han beskrives som en meget afholdt og dygtig lærer.

Efterfølgeren var Ingvard Augustinus Dam der var lærer og kirkesanger fra 1922 til 1956, ligeledes i 34 år. Man må sige Storring holdt godt på sine lærere.

I.A.Dam var født i Boddum, Thy 3 aug. 1890 og blev uddannet fra Skaarup statsseminarium 1911. Efter nogle år som vikar i Mors på forskellige skoler, kom han i 1912 til Hørning og derefter, i 1915, til Kaastrup i Thisted Amt hvor han var til han i 1922 søgte og fik embedet i Storring. Han omtales som en dygtig og striks lærer.

Jens Skytte Andersen, ”Skytte” efterfulgte lærer Dam i 1956 og virkede her til skolen blev nedlagt i 1962. Skytte flyttede med børnene til Gyvelhøjskolen hvor han var lærer indtil han gik på pension. Skytte Andersen blev født i Hvilsted sogn, Fjends Herred d. 30 okt. 1898. Han var uddannet fra Ranum seminarium 1921, og virkede derefter i nogle år som vikar på forskellige skoler bl.a. i Nibe, Herning og Holstebro. Sit første embede fik han i Høgild og derefter i Vroue hvor han var til han i 1956 flyttede til Storring. Skytte købte i øvrigt den gamle skole i Storring som han beboede til sin død. Skytte interesserede sig meget for jyske dialekter og var i mange år meddeler for Peter Skautrup ved udgivelsen af ”Ordbog over Jyske dialekter”.

Storring 1999

Jørgen Bækgaard